Fagligt grundlag

Family Stress Model

Family Stress Model har rødder tilbage til den amerikanske sociolog Reuben Hills studier af familier under og efter Anden Verdenskrig (Hill, 1949). Hill undersøgte, hvorfor nogle familier kom styrket ud af en krise, mens andre brød sammen under tilsyneladende sammenlignelige vilkår.

Hans centrale pointe var, at det ikke alene er begivenhedens objektive alvor, der afgør, hvordan en familie klarer sig. Det afgørende er samspillet mellem begivenheden, familiens ressourcer og familiens fortolkning af situationen (Hill, 1958).

Et vigtigt bidrag fra modellen er forskydningen fra at forstå en krise som en enkeltstående begivenhed til at forstå den som en proces, der udspiller sig over måneder eller år.

ABC-X-modellen

ABC-X-modellen er den mest kendte formalisering af Hills tænkning (Hill, 1958). Fire elementer former tilsammen en families reaktion på belastning:

A — Stressoren. Den belastning, hændelse eller ændring, der rammer familien.
B — Familiens ressourcer. De styrker, familien kan trække på: økonomi, netværk, relationelle kompetencer, viden og adgang til professionel støtte.
C — Familiens fortolkning. Den mening, familien tillægger belastningen — er den midlertidig eller permanent, påvirkelig eller uden for kontrol?
X — Resultatet. Familiens samlede tilpasning: graden af mestring, mistrivsel eller krise.

Modellens styrke er, at den flytter opmærksomheden væk fra en ren dosis-respons-tænkning. To familier kan opleve tilsyneladende samme belastning og alligevel ende meget forskelligt, fordi deres ressourcer og fortolkning er forskellige.

Double ABC-X-modellen

McCubbin og Patterson videreudviklede i begyndelsen af 1980’erne modellen, fordi familier sjældent håndterer én isoleret belastning ad gangen (McCubbin & Patterson, 1982, 1983). Hvert element fik et “efter”-led:

aA — Ophobning af belastninger. Den oprindelige stressor suppleres af yderligere belastninger, der opstår som følge af den første. I litteraturen kaldes det stressor pile-up.
bB — Nye og tilpassede ressourcer. Ressourcer kan blive udmattet eller styrket over tid.
cC — Ændret fortolkning. Familiens forståelse udvikler sig, efterhånden som belastningen bliver langvarig.
xX — Tilpasning på længere sigt. Resultatet er ikke et engangsudfald, men en løbende bevægelse mellem god og dårlig tilpasning.

Denne model er central for foreningens arbejde, fordi den retter opmærksomheden mod de sekundære og afledte belastninger — søvnmangel, konflikter, økonomisk pres, isolation — som i praksis ofte driver familien mod overbelastning, selvom det er den oprindelige diagnose, der får omverdenens opmærksomhed.

Begreber, foreningen bruger

Stressor pile-up — ophobning af flere belastninger over tid (McCubbin & Patterson, 1983)
Caregiver burden samt primære og sekundære stressorer (Pearlin, Mullan, Semple & Skaff, 1990)
Objektiv og subjektiv belastning (Montgomery, Gonyea & Hooyman, 1985)
Rollebelastning og parentificering (Goode, 1960; Jurkovic, 1997)
Familieadaptation og familieresiliens (Patterson, 2002)
Emotionel smitte (Hatfield, Cacioppo & Rapson, 1994)
Allostatisk belastning (McEwen, 1998)

Trivselsvægten — foreningens egen model

Trivselsvægten er foreningens forslag til, hvordan ABC-X-modellen og Double ABC-X-modellen kan omsættes til et konkret, visuelt billede, som familier, frivillige og fagpersoner kan bruge i en samtale.

Trivselsvægten er ikke en ny teori om familiestress. Den er en pædagogisk formidlingsmodel, der bygger direkte på de etablerede modeller.

Hvad er forskning, og hvad er vores eget?

Foreningen skelner bevidst mellem de to. Det er vigtigt, både fagligt og over for fonde og samarbejdspartnere.

Bygger på etableret, publiceret forskning:

Family Stress Model og krisen som proces (Hill, 1949, 1958)
ABC-X-modellens fire elementer (Hill, 1958)
Double ABC-X-modellen, herunder pile-up, bonadaptation og maladaptation (McCubbin & Patterson, 1982, 1983)
FAAR-modellen (Patterson, 1988, 2002)
Begreberne om omsorgsbelastning, rollebelastning, emotionel smitte og allostatisk belastning

Foreningens egen videreudvikling:

Selve vægtmetaforen (Trivselsvægten)
Inddelingen af belastninger (A) i seks kategorier
Inddelingen af ressourcer (B) i seks kategorier
Den seks-trins graduering af funktionsniveau (X)
Begreberne reservekapacitet og kritisk vippepunkt, som de anvendes her
Det foreslåede dialog- og vurderingsredskab

Faglige forbehold

Trivselsvægten er en formidlings- og dialogmodel, ikke et valideret måleinstrument, og den bør anvendes som supplement til — ikke erstatning for — faglig vurdering og eksisterende risikovurderingsredskaber.

C-elementet rummer en indbygget risiko for at lægge ansvaret over på familien. Familiens fortolkning skal altid forstås i sammenhæng med de faktiske vilkår i A og B — og som noget, der i høj grad formes af, hvordan fagpersoner og myndigheder kommunikerer med familien.

Ved mistanke om vold, overgreb eller alvorligt misbrug gælder de sædvanlige faglige og lovgivningsmæssige forpligtelser. Foreningens materiale erstatter ikke disse.

Kilder

Hill, R. (1949). Families Under Stress: Adjustment to the Crises of War Separation and Reunion.
Hill, R. (1958). Generic Features of Families under Stress.
McCubbin, H. I. & Patterson, J. M. (1982, 1983). The Family Stress Process: The Double ABCX Model of Adjustment and Adaptation.
Patterson, J. M. (1988, 2002). Families experiencing stress: The Family Adjustment and Adaptation Response Model; Integrating family resilience and family stress theory.
Conger, R. D. & Elder, G. H. (1994). Families in Troubled Times. Conger, R. D. & Conger, K. J. (2002).
Pearlin, L. I., Mullan, J. T., Semple, S. J. & Skaff, M. M. (1990). Caregiving and the stress process.
Montgomery, R. J. V., Gonyea, J. G. & Hooyman, N. R. (1985). Caregiving and the experience of subjective and objective burden.
Goode, W. J. (1960). A theory of role strain. Jurkovic, G. J. (1997). Lost Childhoods.
Hatfield, E., Cacioppo, J. T. & Rapson, R. L. (1994). Emotional Contagion.
McEwen, B. S. (1998). Stress, adaptation, and disease: Allostasis and allostatic load.

Mangler oplysning Til projektejer: Foreningens fulde grundlagsdokument Fagligt grundlag, arbejdsområde og Trivselsvægten (juli 2026) findes som udkast. Beslut om det skal kunne downloades som PDF fra denne side, og om det i givet fald skal have en offentlig udgave adskilt fra arbejdsudgaven. Kildelisten ovenfor er forkortet — den fulde liste findes i dokumentet.