Tallet, vi ikke bruger

Der findes et tal om børn, der vokser op med en forælder med psykisk sygdom. Vi kommer ikke til at bruge det. Her er hvorfor.

Tallet

VIVE opgjorde i 2023, at der er mellem 43.000 og 333.000 børn af forældre med psykisk sygdom i Danmark. Til sammenligning angiver samme kilde 42.000 børn af forældre med alvorlig fysisk sygdom.

Spændet på det første er næsten en faktor otte. Det er ikke sjusk. VIVE skriver selv hvorfor: det afhænger af, hvordan udfordringen afgrænses, og af om man tæller ud fra registerdata eller ud fra, hvad folk selv fortæller.

En registeropgørelse tæller dem, der har fået en diagnose i sundhedsvæsenet. En spørgeskemaundersøgelse tæller dem, der selv beskriver noget. De to metoder måler ikke det samme, og de kommer derfor ikke frem til det samme. Begge tal er rigtige svar — på hver sit spørgsmål.

Hvad der ville ske, hvis vi valgte ét

Vi kunne skrive 333.000 børn. Det ville være rigtigt nok til, at ingen kunne kalde det en fejl. Det ville se stærkere ud i en ansøgning, det ville blive delt oftere, og det ville formentlig gøre vores sag mere synlig.

Vi kunne også skrive 43.000 og fremstå forsigtige.

Problemet er det samme begge veje: vi ville have valgt tallet, fordi det passede os. Og næste gang vi skrev noget, ville du ikke kunne vide, om vi havde gjort det igen.

Det er dét, der er på spil. Ikke om tallet er sandt, men om læseren kan regne med, at vi ikke har valgt det, der klædte os bedst.

Hvad vi skriver i stedet

Vi siger det, kilden siger: der er tale om et betydeligt antal børn, og hvor stort tallet præcist er, ved vi ikke.

Det er en svagere sætning. Den er til gengæld til at stå inde for om to år, og den kan citeres af en fagperson uden at hun skal tjekke os efter.

Hvor vi kan, bruger vi i stedet det, kilderne faktisk bærer: beskrivelser af hvilke opgaver pårørende har, og af at belastning er sammensat. Det er den slags udsagn, en kvalitativ undersøgelse kan holde til — og de siger som regel også mere om, hvad der skal gøres, end et antal gør.

Det er ikke en kritik af VIVE

Tværtimod. De har gjort det rigtige ved at vise spændet i stedet for at vælge midten og lade som ingenting. Usikkerheden er ikke opstået hos dem; den ligger i, at “psykisk sygdom” ikke er én afgrænset ting.

Det er en pointe om os. Og om, hvad der sker med en organisations troværdighed, når den begynder at handle med tal.

Reglen, vi har skrevet ned

Foreningen har et påstandsregister. Hver faktuel påstand, vi bruger offentligt, skal stå der med kilde, kildetype, dato, hvad kilden dokumenterer — og hvad den ikke dokumenterer.

Der er også et felt, der hedder stærkere end kilden. Det skal besvares aktivt, og svarer man ja, kan påstanden ikke bruges. Feltet findes, fordi det er den fejl, der oftest sker: kilden siger “kan være forbundet med”, og teksten siger “fører til”.

Tallet fra VIVE står i registret — som en påstand om usikkerhed. Ikke som et tal.

Tre spørgsmål, der afslører et pyntet tal

Man behøver ikke være statistiker for at teste et tal, man møder.

Hvor bredt er spændet? Angiver kilden et interval, mens teksten angiver ét tal, har nogen valgt. Det er ikke altid forkert — men valget skal kunne begrundes, og begrundelsen skal stå der.

Hvad tæller de? “Børn af forældre med psykisk sygdom” er ikke én afgrænset gruppe. Tæller man diagnoser i et register, eller tæller man dem, der selv fortæller om det? De to svar kan ligge en faktor otte fra hinanden, som her.

Hvem har gavn af tallet? Passer det høje tal tilfældigvis til afsenderens sag, er det værd at læse en gang til. Det gælder også, når afsenderen er os.

Hvad du kan bruge det til

Hvis du læser noget fra os, der ser ud som en statistik, må du gerne spørge, hvor den kommer fra. Vi har svaret liggende, eller også skulle vi ikke have skrevet det.

Og møder du et tal et andet sted — i en artikel, en ansøgning eller et opslag — er det værd at spørge, om kilden selv angav ét tal, eller om nogen har valgt et for den.

Du kan læse om vores faglige grundlag under fagligt grundlag, og om, hvad vi mener med begrebet, i artiklen om hvad familiebelastning er.

Hvad mener du, vi bør være nysgerrige på? Og er der noget, vi har skrevet for skarpt, hører vi gerne om det.