Fællesskab er ikke et arrangement

“Fællesskab” står i næsten alle foreningers formålsparagraf. Det gør det til et ord, man kan bruge uden at love noget, og det er derfor værd at sige, hvad vi mener med det.

Det, vi mener

Et sted, hvor man ikke skal begynde forfra med forklaringen.

Det er hele definitionen. Alt andet følger af den.

Når hverdagen har set anderledes ud i halvandet år, bliver forklaringen en opgave i sig selv. Man skal fortælle, hvorfor man ikke kom til festen, hvorfor man ser træt ud, hvorfor man ikke bare kan tage af sted i weekenden. Hver gang. Til nye mennesker.

Et fællesskab af mennesker, der kender situationen indefra, fjerner den opgave, fordi udgangspunktet er givet.

Det er ikke det samme som, at nogen kan hjælpe. Som regel kan de ingenting ved selve situationen. De kan bare noget andet: lade være med at spørge om det hele forfra.

Hvad det ikke er

Det er ikke terapi. Foreningen behandler ikke, udreder ikke og diagnosticerer ikke. Vi er ikke en sundhedsaktør, og et fællesskab er ikke en behandling, der bare er billigere.

Det er ikke en visiteret gruppe. Man skal ikke henvises, vurderes eller matches. Det ville gøre det til endnu et sted, man skal godkendes til.

Det er ikke en aktivitetskalender. Et fællesskab er ikke det samme som en række arrangementer. Man kan holde ti arrangementer og skabe nul fællesskab, og man kan skabe fællesskab over en kop kaffe, der ikke stod i nogen kalender.

Og det er ikke en løsning. VIVE beskriver pårørendes belastning som en sammensat størrelse, der afhænger af flere samtidige forhold. Det betyder også, at intet enkelt tiltag løser den. Vi kommer ikke til at skrive, at fællesskab hjælper — det ved vi ikke, og undersøgelsen siger intet om effekten af nogen indsats.

Hvorfor vi tror på det alligevel

Fordi alternativet er velbeskrevet: at netværket bliver mindre, og at man til sidst holder op med at fortælle nogen noget, fordi det er for besværligt.

Og fordi et fællesskab er en af de få ting, en ny forening faktisk kan skabe uden bevillinger, lokaler eller fagpersonale. Vi kan ikke ændre en sagsbehandlingstid. Vi kan skabe et sted, hvor nogen ikke skal forklare sig.

Hvordan netværket bliver mindre

Det sker sjældent ved et brud. Det sker ved afbud.

Man siger nej til en fødselsdag, fordi den ligger dårligt. Man aflyser en aftale i sidste øjeblik for tredje gang og holder op med at foreslå noget nyt, fordi man ikke kan garantere noget. De andre holder op med at spørge — ikke i vrede, men af hensyn. De vil ikke presse.

Resultatet er, at begge parter tror, de gør det rigtige, og at kontakten stille går i stå. Det er en af de mekanismer, vi gerne vil finde ud af, hvordan man bryder, og det er lettere at bryde udefra end indefra: det kræver som regel, at nogen bliver ved med at invitere.

Hvad vi gerne vil lære, før vi bygger

Vi har flere spørgsmål end svar, og de er konkrete.

Skal et fællesskab være for hele familien på én gang, eller skal voksne og børn have hver sit? Skal det være fast eller løbende — det samme sted hver gang, eller noget man kan komme til én gang? Betyder det noget, om der er en fagperson til stede, eller ændrer det rummet til noget andet?

Vi har ikke tænkt os at svare på det ved at gætte.

Det er en ærlig afvejning. Det er ikke et bevis.

Hvordan det kommer til at se ud

Det ved vi ikke endnu, og vi vil hellere sige det end lade som om.

Foreningen arbejder med Familier i Naturen som et projekt under udvikling. Der er ikke gennemført aktiviteter, der er ingen fastlagte datoer, ingen fastlagte steder og ingen fastlagte deltagervilkår, og der arbejdes på finansiering, forsikring og den praktiske ramme. Tanken er naturen som ramme — ikke som behandling, men som et sted at være familie sammen uden at skulle forklare sig.

Det samme gælder sommercampen. Foreningen ønsker at skabe den. Den er ikke besluttet, og det er endnu ikke muligt at melde sig til noget.

Vi skriver det på den måde, fordi det modsatte er så nemt: at lade et projekt under udvikling lyde som noget, man kan regne med. En familie, der har indrettet en sommer efter et løfte, der ikke holdt, er dårligere stillet end før.

Det, du kan gøre nu

Der er ikke noget at melde sig til. Der er til gengæld noget at være med til at forme.

Hvis du vil følge med eller hjælpe med at bygge foreningen op, ligger der en side om at være med. Og hvis du har erfaring med, hvad der faktisk gjorde en forskel — eller hvad der lød godt og ikke virkede — vil vi gerne høre det, før vi bygger noget.

Hvad har det betydet for dig at møde nogen, der ikke skulle have det forklaret?