Tegn på belastning

Hos den voksne

• Vedvarende træthed, som søvn ikke retter op på
• Følelsen af altid at være i beredskab
• Mistet overblik over aftaler, møder og papirer
• Kortere lunte end normalt — også over småting
• Skyld over ikke at slå til, hverken hjemme eller på arbejde
• Fritid, venner og egne interesser er langsomt forsvundet
• Sygefravær, eller arbejde med væsentligt reduceret overskud

Hos børn og unge

• Ændret adfærd: mere tilbagetrukket, mere udadreagerende eller usædvanligt “nem”
• Fysiske symptomer uden anden forklaring — mavepine, hovedpine, søvnbesvær
• Modvilje mod skole eller stigende fravær
• Et barn, der påtager sig voksenopgaver eller ansvar for stemningen derhjemme
• Søskende, der undgår at fylde, fordi der ikke er plads
• Færre venner og mindre deltagelse i fritidsaktiviteter

I familien som helhed

• Flere konflikter — eller det modsatte: ingen samtaler ud over det praktiske
• Alt drejer sig om ét familiemedlems situation
• Ingen har overskud til at planlægge længere end nogle dage frem
• Ingen fælles pauser, ferier eller oplevelser
• Familien har trukket sig fra netværk, familie og venner
• Møder med skole, kommune eller behandling fylder mere end livet omkring dem

Reservekapacitet: den luft, der er tilbage

Et centralt begreb i foreningens arbejde er reservekapacitet — forskellen mellem den belastning, familien bærer lige nu, og den belastning, familien kan bære uden at miste funktion.

Reservekapacitet er ikke en fast størrelse. Den ændrer sig hele tiden. En familie kan udadtil se velfungerende ud og alligevel have meget lidt luft tilbage, fordi næsten alle ressourcer bruges på at få hverdagen til at hænge sammen.

Derfor kan små ting vælte læsset

Når reservekapaciteten er næsten opbrugt, kan en lille ekstra belastning udløse en stor og pludselig ændring: et skift af sagsbehandler, en aflyst aftale, en ekstra regning, en konflikt i skolen.

For en familie med luft i systemet ville den samme hændelse knap være mærkbar. For en familie tæt på sin grænse kan den være det, der tipper balancen.

Det er ikke et udtryk for, at familien er svag. Det er et udtryk for, at der har været for meget i for lang tid — og det er præcis derfor, foreningen arbejder for, at støtten kommer tidligere.