Hvad er familiebelastning?

Definition Familiebelastning er den samlede, ophobede påvirkning, som sygdom, funktionsnedsættelse eller en social problemstilling hos ét familiemedlem har på hele familiens relationer, hverdag og trivsel.

Belastningen bliver ikke, hvor den opstår

Når et familiemedlem rammes af en alvorlig belastning, er det som regel kun den ene person, der får en diagnose, en sag eller en indsats. Men belastningen forplanter sig gennem familiens relationer, roller og hverdagsliv.

En sygdom hos et barn kan medføre søvnmangel hos en forælder, mindre opmærksomhed til søskende, øget konflikt i parforholdet og økonomiske problemer, fordi en forælder må gå ned i tid. På den måde kan én oprindelig belastning udvikle sig til en række afledte belastninger, der hver især lægger mere vægt på familien.

En familie under pres er ikke en dårlig familie

Det er et grundsyn i foreningens arbejde, at en familie under pres ikke nødvendigvis fungerer dårligt. Den kan lige så godt være en velfungerende familie, der er blevet belastet ud over sin aktuelle kapacitet.

Det betyder også, at indsatsen sjældent handler om at “reparere” familien. Den handler om at mindske belastning, tilføre ressourcer, styrke familiens forståelse af sin egen situation og skabe rum for restitution.

Et familieperspektiv frem for et individperspektiv

Et individfokuseret perspektiv spørger: Hvem har problemet, og hvordan behandler vi denne person?

Et familiebelastningsperspektiv spørger i stedet:

Hvilke belastninger påvirker familien som helhed?
Hvordan forplanter de sig mellem familiemedlemmerne?
Hvilke ressourcer har familien adgang til?
Hvad skal ændres, for at familien kan finde en bæredygtig balance igen?

De to perspektiver udelukker ikke hinanden. Et familieperspektiv betyder ikke, at alle i familien skal i behandling. Det betyder, at konsekvenserne for hele familien bliver undersøgt, anerkendt og indgår i vurderingen af, hvilken støtte der er brug for.

Seks former for belastning

Belastning er meget mere end den oprindelige hændelse eller diagnose. Foreningen arbejder med seks områder, som tilsammen giver et mere retvisende billede af, hvad en familie faktisk bærer på:

Belastninger hos det enkelte familiemedlem — fysisk eller psykisk sygdom, funktionsnedsættelse, neurodivergens, misbrug, traumer, sorg, skolefravær, arbejdsløshed eller retslige forhold.
Relationelle belastninger — konflikter, manglende følelsesmæssig kontakt, bekymring, skyld og skam, uenighed om opdragelse, parforholdsproblemer, søskendes mistrivsel og social isolation.
Praktiske belastninger — transport, møder, koordinering mellem myndigheder, medicinhåndtering, ledsagelse, afbrudt søvn, manglende fritid og en uforudsigelig hverdag.
Økonomiske og arbejdsmæssige belastninger — indtægtstab, sygefravær, nedsat arbejdstid, udgifter til behandling og transport, usikker bolig- eller arbejdssituation.
Systemskabte belastninger — mange skiftende fagpersoner, lange ventetider, manglende koordinering, afslag, gentagne udredninger, dokumentationskrav og oplevelsen af ikke at blive hørt.
Akkumulerede belastninger — det, der opstår, når det ovenstående har stået på længe: gentagne kriser, manglende restitution, udmattelse og tab af håb.

De optræder sjældent hver for sig. De ophobes, forstærker hinanden og skaber nye belastninger, som kan være lige så tyngende som den oprindelige.

Systemskabt belastning er et særligt opmærksomhedspunkt Netop de systemskabte belastninger er vigtige for foreningen, fordi de — i modsætning til mange andre belastninger — ofte kan forebygges eller mindskes gennem bedre koordinering og kommunikation.

Belastningen bevæger sig mellem familiemedlemmerne

Den mest synligt belastede person i en familie er ikke nødvendigvis den, der bærer mest.

Børn kan forsøge at aflaste deres forældre ved at underspille egne behov. Søskende til et sygt eller udfordret barn kan tilsidesætte deres eget behov for opmærksomhed. En partner kan gradvist glide fra at være ægtefælle til også at være omsorgsgiver og pårørende. Og en bedsteforælder, der træder til med praktisk hjælp, kan over tid selv blive udmattet og gå fra at være en ressource til selv at være belastet.

Derfor er det ikke nok at spørge til den, der først blev syg.

Det faglige grundlag

Foreningens forståelse af familiebelastning bygger på etableret familiestressforskning — Family Stress Model (Hill, 1949, 1958), ABC-X-modellen og Double ABC-X-modellen (McCubbin & Patterson, 1982, 1983). Foreningen har på det grundlag udviklet en praksisnær formidlingsmodel, Trivselsvægten.

Læs mere om det faglige grundlag — herunder hvad der bygger på publiceret forskning, og hvad der er foreningens egen videreudvikling.